Pulverlakering kræver ingen brug af opløsningsmidler.
Metoden er miljøvenlig og derfor godt for både klima, medarbejdere, virksomheden, og kunder der har en strategi om en miljøvenlig produktion
Den 35 meter lange lukkede forbehandlings gang indeholder 7 forskellige forbehandlingstrin. Alt efter type af emne og behandling justeres hvilken proces der skal bruges via en computer.
Medarbejderen er derfor ikke i direkte kontakt med produkterne.
Vores behandling er kromfri, og vi bruger i stedet moderne forbehandlingsmidler baseret på nanoteknologi.
Mellem hvert trin er der en skylle procedure.
Brugen af dette vand genbruges fra kar til kar, så vi sikrer mindst mulig brug af rent vand.
Det kan ikke helt undgås at have spildevand i forbehandlingsprocessen, så løbende test af spildevand indgår i en faste rutine, for at sikre vi lever op til kravene for dette.
Pulveret indeholder ingen organiske opløsningsmidler.
Det sprøjtes på emnerne og lægger sig som et fint lag ved hjælp af statisk elektricitet, der efterfølgende hæfter og hærder ved at smelte fast til emnet.
Det overskydende pulver falder til gulvet i malerkabinen og blæses ud i nogle kanaler til genanvendelse.
Op mod 90 % genanvendes.
Det der ikke genanvendes, hærdes - og er så ”rent” at det afleveres som almindeligt brændbart affald.